Hvepseedderkoppen er en stor og meget genkendelig edderkop, ikke en hveps. Den ligner en hveps på grund af sin gul- og sortstribede bagkrop, men den er normalt ikke farlig for mennesker og bør som udgangspunkt lades være i fred.
En hvepseedderkop er en edderkop i familien hjulspindere, og dens latinske navn er Argiope bruennichi. Den tilhører spindlerne, hvilket betyder, at den har otte ben og ikke er et insekt.
Navnet kommer især af hunnens iøjnefaldende gule, sorte og hvide mønster, som kan minde om hvepsens advarselsfarver. Hvepse og gedehamse er det samme insekt, men hvepseedderkoppen er hverken en hveps eller en gedehams. Den har ingen vinger, ingen antenner og bygger ikke hvepsebo, men laver spind og senere en ægkokon.
Hvepseedderkop kendetegn er især tydelige hos hunnen, som er den, de fleste lægger mærke til i haven eller naturen. Arten er blandt de mest markante edderkopper i Danmark, fordi både farver, kropsform og spind skiller sig ud.
Hunnen har en stor, oval bagkrop med sorte, hvide og gule striber. Den kan typisk blive omkring 12-20 mm i kropslængde, men størrelsen varierer mellem individer og kilder. Benene kan have mørke bånd, og hele udseendet gør, at hunnen virker langt mere iøjnefaldende end de fleste andre danske edderkopper.
Hannen er markant mindre end hunnen, ofte omkring 5-10 mm, og han er langt mindre farverig. Han virker typisk mere brunlig eller gullig og har ikke samme kraftige hvepseagtige tegning på bagkroppen. Når man taler om en hvepseedderkop han og hun, er det derfor som regel hunnen, der bruges som det tydelige identifikationsbillede.
Hvepseedderkoppen laver et hjulspind, som ofte sidder lavt i græs eller anden vegetation. Spindet kan være cirka 30-40 cm bredt, og et af de bedste tegn er det hvide zigzag-mønster i midten. Dette bånd kaldes stabilimentum, men det er ikke sikkert, at alle spind har et lige tydeligt zigzag-bånd.
Hvepseedderkoppen lever typisk i solrige, åbne områder med græs og lav vegetation. Den placerer ofte sit spind lavt, omtrent op til en halv meter over jorden, hvor flyvende og hoppende insekter kan blive fanget.
I Danmark ses den blandt andet på enge, markarealer, overdrev, brakmarker, skovlysninger og sydvendte skråninger. Den kan også dukke op i haver, hvis der er højt græs, blomstrende arealer eller et mere vildt hjørne med god insektaktivitet.
Arten er relativt ny i Danmark sammenlignet med mange andre almindelige edderkopper. Den blev første gang observeret her i landet i 1992 og har siden bredt sig til store dele af Danmark, hvor den i dag mange steder regnes som almindelig.
Den voksne hvepseedderkop ses især fra juli til september eller oktober. Perioden kan variere med vejr, lokalitet og udvikling, men sensommeren er det tidspunkt, hvor de store hunner og deres spind er lettest at opdage.
Parringen foregår typisk i juli-august. Senere på sommeren laver hunnen en brunlig ægkokon, også kaldet et ægspind, hvor æggene ligger beskyttet. Æggene klækkes efter omtrent en måned, men ungerne bliver normalt i kokonen vinteren over og kommer frem næste forår.
Hvepseedderkoppen er dagaktiv, hvilket adskiller den fra mange hjulspindere, der især er aktive i skumring eller om natten. Den sidder ofte i midten af sit fangstspind og venter på, at et byttedyr rammer de klæbrige tråde.
Når et insekt sidder fast i spindet, reagerer hvepseedderkoppen hurtigt. Den bruger gift til at lamme byttet og kan indspinde det, så det ikke slipper fri. Det betyder ikke, at den er farlig for mennesker; giften er udviklet til små byttedyr og bruges som en del af edderkoppens normale jagt.
Føden består især af insekter, der færdes i græs og lav vegetation. Det kan være græshopper, fluer, bier og andre mindre dyr, som ender i fangstspindet. På den måde er hvepseedderkoppen et nyttedyr i naturen, fordi den indgår i den almindelige regulering af insektlivet.
Efter parringen kan hannen blive spist af hunnen, men det bør forstås som noget, der kan ske, ikke som en ufravigelig regel. Hunnen danner senere en brunlig, krukke- eller valnøddelignende ægkokon med cirka 300-400 æg. Kokonen hænger beskyttet i vegetationen, og de unge edderkopper overvintrer typisk i den, før de spreder sig næste forår.
Små edderkopper kan sprede sig ved såkaldt ballooning, hvor de bruger silketråde til at lade vinden føre dem videre. Det er en af forklaringerne på, at arter kan brede sig over større afstande, når forholdene passer.
Hvepseedderkoppen ligner en hveps, fordi hunnens gul-sorte mønster minder om hvepsens advarselsfarver. Det kan få rovdyr til at tøve, fordi de forbinder farverne med dyr, der kan stikke eller smage dårligt.
Fænomenet kaldes mimicry. Hvis man bruger den mere præcise betegnelse Batesian mimicry, betyder det, at en forholdsvis ufarlig art ligner en mere risikabel art og dermed kan få en beskyttende fordel. Det er dog vigtigt at holde fast i, at hvepseedderkoppen ikke er en hveps, men en edderkop, der kun minder om hvepse i farverne.
Hvepseedderkoppen er normalt ikke farlig for mennesker. Den er ikke aggressiv over for mennesker og vil som udgangspunkt blive i sit spind eller forsøge at undgå uro.
Den kan i princippet bide i selvforsvar, hvis den håndteres, klemmes eller presses mod huden. Et hvepseedderkop bid er normalt begrænset og bør ikke forveksles med et hvepsestik. Nogle kan opleve lokal irritation eller kortvarigt ubehag, men arten regnes ikke som farlig for mennesker under normale forhold.
Det mest fornuftige er at undgå at tage edderkoppen op med fingrene, især hvis du er utryg. Vil du se den nærmere, så betragt den i spindet på afstand.
Hvepseedderkoppen bør som udgangspunkt ikke bekæmpes. Den er en naturlig del af faunaen, den laver ikke hvepsebo, og den hjælper med at fange insekter. Unødig brug af insektgift mod en enkelt edderkop i naturen eller haven er derfor sjældent meningsfuldt.
I Danmark er hunnen meget karakteristisk og svær at forveksle med andre edderkopper, når man først ser den gul- og sortstribede bagkrop og det lave hjulspind. Forvirringen opstår oftere på grund af navnet eller farverne end på grund af selve dyrets bygning.
En hveps eller gedehams er et insekt med seks ben, vinger og antenner. Hvepseedderkoppen har otte ben, ingen vinger og ingen antenner, og den hører til spindlerne. Den kan derfor ikke flyve rundt som en hveps, og den bygger ikke et bo af papiragtigt materiale.
Korsedderkoppen er også en hjulspinder, men den har et andet mønster og ligner ikke en hveps på samme måde. Korsedderkoppen kendes typisk på sit lyse korsformede mønster på bagkroppen, mens hvepseedderkoppen især kendes på de gule, sorte og hvide tværstriber.
Hvis du finder en hvepseedderkop i haven eller naturen, kan du som regel lade den være. Den gør mest nytte ved at passe sit spind og fange insekter, og den er ikke et tegn på et hvepseproblem.
Hvis det, du har fundet, i stedet er mange aktive hvepse eller gedehamse omkring et egentligt hvepsebo tæt på mennesker, er det en anden situation. Så bør du søge viden om hvepsebo og sikker håndtering, fordi risikoen for stik kan være helt anderledes end ved en enkelt hvepseedderkop i et spind.
Nej, hvepseedderkoppen er en edderkop og ikke en hveps. Den har otte ben og tilhører spindlerne. Den ligner en hveps på grund af sine gule og sorte farver, men hvepse og gedehamse er det samme insekt, og hvepseedderkoppen er ikke en gedehams.
Nej, hvepseedderkoppen er normalt ikke farlig for mennesker. Den bruger gift til at lamme bytte, men det gør den ikke til et farligt dyr for mennesker under normale forhold. Den bør lades være i fred.
Ja, hvepseedderkoppen kan bide i selvforsvar, hvis den håndteres eller klemmes. Et bid er normalt begrænset og skal ikke forveksles med et hvepsestik. Undgå at tage den op med fingrene, hvis du vil minimere risikoen.
Hunnen kendes især på en stor oval bagkrop med gule, sorte og hvide striber. Hannen er mindre og mindre farverig. Spindet sidder lavt og har ofte et hvidt zigzag-bånd i midten.
Hvepseedderkoppen ses især som voksen fra juli til september eller oktober. Parringen sker typisk i juli-august, og ægkokonen dannes senere på sommeren. Ungerne overvintrer i kokonen og bliver kønsmodne næste sommer.
Zigzag-mønsteret kaldes stabilimentum, men den præcise funktion er ikke endeligt afklaret. Det kan muligvis gøre spindet mere synligt, virke som camouflage, tiltrække bytte eller stabilisere spindet. Det er samtidig et godt kendetegn for hvepseedderkoppen.
Nej, som udgangspunkt bør man ikke fjerne en hvepseedderkop. Den er ikke et hvepsebo og er normalt ikke et problem. Den fanger insekter og er en naturlig del af faunaen, men hvis der i stedet er tale om et aktivt hvepsebo tæt på mennesker, er det en anden situation.
Udfyld kontaktformularen og vi vender retur hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe til os.
Udfyld kontaktformularen og vi vender retur hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe til os.